Hvilke krav stilles for at blive kørelærer ?
For at kunne blive kørelærer skal man mindst være 21 år og have haft kørekort, til den kat. man vil læse til, i mindst 3 år.
Man kan blive kørelærer til:
- Kategori A ( motorcykel)
- Kategori B ( alm. bil, taxa, traktor )
- Kategori C (lastbil/bus, samt påhængsvogn )
For at man kan indstille sig til kørelærerprøven, skal man have mindst 3 års kørselserfaring, i den kategori man vælger. Indstilling til kategori C kan ikke ske før man har bestået kategori B.
For at kunne opnå godkendelse som kørelærer, skal man have:
- Bestået kørelærerprøven.
- Opfylde helbredskravet til gruppe 2 for kørekort indehavere. Det vil i korte træk sige, have normalt syn og hørelse, ikke have f.eks.
- sukkersyge, epilepsi og hjerte- og karsygdomme
- Ikke være dømt for forhold under straffeloven § 221.f.eks. voldtægt.
Kørelærer eksamen:
Selve eksamen er delt op i 2 moduler:
- Forprøven
- Afsluttende prøve
Forprøven afholdes 2 gange om året, henholdsvis i februar og august.
Indstilling til prøve skal gives senest den første i den måned, hvori der ønskes at aflægges prøve.
- Teoriprøve til den kategori man aflægger prøve til. Denne prøve aflægges lokalt sammen med alm. elever. Prøven er skriftlig og består af en serie lysbilleder på 25. For at bestå prøven må man kun have 3 fejl.
- Derefter skal man op til prøve i undervisningsplanens opdeling og systematik. Denne prøve afholdes normalt henholdsvis sidste onsdag i februar og august og den foregår i Århus. Prøven er ligeledes skriftlig og består af 45 ja og nej spørgsmål. Undervisningsplanen må medbringes.
For at bestå prøven må man højst have fejl i 8 spørgsmål. Fejlene fra lysbillede prøven tæller også med. Bestås forprøven gives adgang til aflæggelse af 3 afsluttende prøver indenfor 2 år.
Afsluttende prøve afholdes ligeledes 2 gange om året, dog så i henholdsvis maj/juni og november/december.
Prøven består af 4 del prøver som afholdes samme dag. Prøven afholdes normalt i Århus eller Odense.
Man kommer til prøve i:
- Undervisningsfærdighed.
- Der skal undervises i teori, hvor man trækker et af 18 forudbestemte emner, og så undervise mindst 2 elever som man selv har med.
- Egen viden. Hvor du skal dokumentere din egen viden indenfor bestemte områder vedr. færdselsloven, undervisningsplanen, bilens opbygning og fysiske love, som har betydning i denne forbindelse.
- Kørsel med elev.
- Du skal undervise 1 elev i en af flere forudbestemte øvelser/strækninger
- Egen kørsel. Hvor du skal dokumentere egen kørsel.
Alle 4 delprøver skal bestås for at den afsluttende prøve anses for bestået. Bestås prøven ikke, kan en ny afsluttende prøve afholdes ½ år efter, hvis forprøven stadig er gyldig. Afsluttende prøve består hver gang af alle 4 dele.
Undervisningen foregår i en BMW 320D samt en BMW 318I


