SÅ KAN DU LÆRE DET!

- Den ultimative gave til kvinden der kan alt, undtagen at skifte dæk.

Er du en af de mænd – for de findes – der mener, at evnen til at skifte dæk, vejbane og olie på bilen er kønsbestemt?
Eller hører du til dem der med et lille, men utvetydigt og overlegent smil, orienterer dig med en omhu der er en motorsagkyndig værdig, når det er en kvinde der er chauffør?

Eller er du kvinde? Og har du mere end en gang overvejet at trække parkeringsbremsen og gå resten af vejen hjem i protest over manden?

Uanset hvilken kategori du tilhører tilbyder BK Vejle det ultimative kursus for kvindelige bilister der enten kan eller vil selv!

  • Hvad gør du hvis du punkterer?
  • Hvordan reducerer du en 17 punktsvending til den mere traditionelle 3 punkts?
  • Hvordan fragter du sikrest førstefødte til børnehaven i vådt føre?
  • Hvor sidder parkeringsbremsen, helt præcist – og hvornår skal du bruge den?

Kurset varer fire timer og består af køreteknik på køreteknisk anlæg, hvor du vil blive guidet igennem øvelser på både tør og våd vej – og lære hvordan du mest hensigtsmæssigt fører bilen tilpasset føret. Timerne er en opgradering af din allerede tillærte køreteknik og suppleres efterfølgende med teoretisk undervisning og gennemgang af bilens væsentlige funktioner.

Vi serverer kaffe, rundstykker og nyttig viden undervejs.

Der er plads til 25 personer og alle medbringer egen bil. Kurset koster 595 kr. Tilmelding nødvendig

Tilmelding kan ske HER!

Eller på telefon 75727375. Kurset kan købes som gavekort.

Vi mødes Køreteknisk Anlæg Grøndlandsvej 364 7100 Vejle til sjove, udfordrende og lærerige timer.

DATORER FOR KURSUS
kommer senere