Kørekort kategori B – almindelig bil – giver ret til at føre:
- Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på 3500 kg.
- Varebil med en tilladt totalvægt på 3500 kg.
- Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj på 750 kg.
- Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med tilladt totalvægt over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3500 kg. Og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Ved fastsættelsen af vogntogets tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.
- Trehjulet motorcykel
- Traktor / motorredskab
- Registreringspligtig knallert
Undervisning
Du må påbegynde undervisning til bil 3 måneder før du fylder 18 år.
Undervisningen skal følge undervisningsplan til kat B, der foreskriver at undervisningens varighed mindst er 14 undervisningsdage, og indholde følgende lovpakke som minimum:
Lovpakken
| 28 lektioner | Teoriundervisning |
| 4 lektioner | Kravlegård |
| 16 Lektioner | Kørelektioner |
| 4 lektioner | Køreteknik |
Pris for hele lovpakken: kr. 12.000
Vi tilbydder en kontant rabat på kr. 1.500.
Ikke inkluderet i prisen
| Lægeattest | Ca. 200 – 500 kr. |
| Prøvegebyr til staten | 580 kr. |
| Leje af bil til køreprøver | 450 kr. |
| Evt. ekstra køretimer | 450 kr. |
| Færdselsrelateret førstehælp | 450 kr. |
Undervisningsforløbet
· Undervisningsforløbet starter med en introduktion, hvor du får forklaret alt om forløbet samt alle andre praktiske informationer om kørekort og køreskolen
· Indenfor de 10 første teorilektioner, skal du på manøvrebane (kravlegård) i min. 4 lektioner
· Efter lektion 12, får du tildelt en kørelærer, der underviser dig i kørsel indtil køreprøven er bestået. Forløbet med praktiske og teoretiske lektioner aftales med din personlige kørelærer
· Mellem kørelektionerne , skal du have teoretiske lektioner.
· Den praktiske undervisning bestemmer dit forløb, da du ikke kan gå videre med teori, før de praktiske øvelser er opfyldt med tilfredsstillende resultat.
· Efter min. 24 lektioners teori samt 14 kørelektioner kan en teoriprøve gennemføres.
· Når teoriprøven er bestået skal du have min. 2 lektioner praktisk kørsel inden køreprøven.
Teoriundervisningen
· Vores teoriundervisning er Interaktiv – så du kan tage din teori på de tider, hvor det passer dig
· BK Vejle tilbyder kun individuel (interaktivt) – ikke holdundervisning
· I teorilokalet vil der altid min. være 1 kørelærer tilstede, som kan hjælpe dig undervejs ved PC´en
· Hver Mandag fra kl. 12:00 – 20:00 afholder BK Vejle evaluende teoriprøver i et af deres undervisningslokaler, her kan alle elever frit komme og være med
· Alle vores elever får ubegrænset teori, dog mindst de obligatoriske 28 lektioner.
· Undervisningssted: Vedelsgade 85, 7100 Vejle
ÆNDRINGER I VORES ÅBNINGSTIDER GÆLDENDE FRA DEN 01.09.2011
Åbningstider i teorilokalet:
Mandag kl. 08.00-20.00
Tirsdag til fredag kl. o8.00-18.00
Køreundervisningen
· Køretimer aftales med din kørelærer. Normalt vil køretimer afvikles mandag til fredag fra kl. 08:00-18:00.
· Kørsel i mørke kan ske efter kl. 18:00 – min. 1 time efter solnedgang.
· En kørelektion har en varighed af 45 minutter. Normalt køres 2 lektioner af gangen.
· Mødested: Vedelsgade 85, 7100 Vejle – hvorfra kørelæren køre ud til startstedet for øvelsesstrækningen
· Køretimer vil foregå i Peugeot 207
· Der betales for hver time, medmindre andet er aftalt.
Søn- og helligdage gives der ingen undervisning, samt grundlovsdag efter klokken 12:00.
Færdselsrelateret førstehjælp
Har du kørekort til traktor, er dette kursus ikke obligatorisk.
Tilmelding nødvendigt og kan gøres til BK Vejle 75727375 eller på info@bkvejle.dk
| Kursus datoer: | 03. jan & 10.jan 2012 |
| Tidspunkt: | Kl. 18:00 – 21:30 |
| Kursets varighed: | 7 timer |
| Kursussted: | Vedelsgade 85, 7100 Vejle |
| Pris: | Kr. 450,- |
Vi har stadig ledige pladser


